Indlæser...
Del dette job

 

05/08/2020

Danish Crown Beef

DK-Holsted

 

Business Development Manager/Executive Assistant 

Hansen Toft håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Danish Crown, og du skal derfor søge stillingen direkte hos Hansen Toft via følgende link og ikke trykke på "Ansøg nu" her på siden: https://www.hansentoft.dk/job/5504


Unik mulighed for at blive ledelsens højre hånd i milliardkoncern.

Analyse, beslutningsgrundlag og strategieksekvering.

 

Danish Crown er med sine mere end 24.000 medarbejdere og tilstedeværelse i over 70 lande en af Danmarks absolut største koncerner. Koncernen er under konstant udvikling, og der arbejdes målrettet med at skabe de bedste rammer for både ansatte, kunder og leverandører. Siden 2016 har man arbejdet med at implementere alle strategiske initiativer affødt af koncernens 4WD-strategi. Også hos Danish Crown Beef mærker man forandringer og har kontinuerligt fokus på kunder, trends og markedstendenser. For at styrke den samlede ledelsessupport i forhold til bl.a. analyse, beslutningsgrundlag, supportering og strategiudvikling har man valgt at oprette en stilling som Business Development Manager/Executive Assistant.

 

Strategieksekvering og sparringspartner for direktion, bestyrelse og øvrige ledergruppe.
Du bliver ansvarlig for eksekvering af og opfølgning på strategiinitiativer fra Danish Crown Beefs øverste direktion. Du fungerer som strategisk procesrådgiver og sparringspartner for direktionen og den øvrige ledergruppe, særligt med fokus på facilitering af strateginitiativer, herunder processer og strukturer, og du er ansvarlig for klargøring af analyser og materialer til både direktions-, bestyrelses- og repræsentantskabsmøder.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Forberedelse til direktions-, bestyrelses- og repræsentantskabsmøder, herunder udarbejdelse af oplæg/præsentationsmaterialer, beslutningsgrundlag og analyser samt dokumentere og følge op på beslutninger fra ledelses- og bestyrelsesmøder
  • Samlende og koordinerende rolle, der sikrer ejerskab, forståelse og forankring af strategiinitiativer på tværs af afdelinger via stærk kommunikation og formidling bredt i organisationen 
  • At drive og lede udvalgte strategiprocesser/-projekter, herunder både facilitering af strategiproces og fungere som projektleder på igangsatte strategiinitiativer
  • Løbende at udvikle og optimere strategiske analyseværktøjer, særligt fokus på processer og strukturer i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag og datadrevet ledelsesinformation
  • Udarbejdelse af og opfølgning på relevante business cases
  • Business sparring med Danish Crown Beefs direktion

 

Succes skabes ved løbende at levere udviklingsorienteret og faktabaseret sparring og ved at sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde med direktionen, ledelsen og bestyrelsen. Via kontinuerlig levering af analyse, business cases og procesforbedringsinitiativer er du med til at sikre eksekveringen af koncernens strategiske agenda.

 

Ambitiøs og performanceorienteret profil med fødderne solidt plantet på jorden
Du sidder i dag i en rolle, hvor du arbejder op mod topledelsen, formodentligt i en mellemstor til større virksomhed i en stilling med fokus på bred ledelsessupport og strategieksekvering. Alternativt kommer du med 2-4 års erfaring fra et konsulenthus og er klar til at tage næste skridt i din karriere ”på den anden side af skrivebordet.” Om du sidder som Executive Management Assistant eller er startet direkte i en rolle som Business Development Manager, er ikke afgørende. 

 

Det forventes, at du har en relevant kommerciel uddannelse, f.eks. cand.merc. eller cand.oecon. suppleret med god finansiel erfaring, en stærk kommerciel forståelse og erfaring med projektledelse. Er ovenstående funderet i FMCG-industrien, er det en fordel. Det forventes, at du kommunikerer flydende på dansk og engelsk og gerne på tysk.

 

Du tilbydes muligheden for at arbejde tæt sammen med direktionen i en førende fødevareorganisation. Du kommer i dialog med øverste koncernstrategikontor og får herigennem indsigt i hele gruppen. Din indsats er betydningsfuld og vil kunne mærkes både nationalt og internationalt i Beef-organisationen. Danish Crown er en gruppe med mange udviklingsmuligheder, og du kan forvente, at denne position åbner mange døre.

 

Appetit efter mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Management Consultant Kristian Aagaard på 2052 6695. 

 

Hansen Toft håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Danish Crown, og du skal derfor søge stillingen direkte hos Hansen Toft via følgende link og ikke trykke på "Ansøg nu" her på siden: https://www.hansentoft.dk/job/5504

 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

 

Danish Crown-gruppen er en global fødevarevirksomhed og blandt verdens største inden for sit felt. Gruppen er verdens største eksportør af grisekød og Europas største producent af økologisk grisekød. Derudover placerer Danish Crown sig i top-5 på det europæiske oksekødsmarked. Koncernen har en årlig omsætning på ca. 63 mia. kr. og ca. 24.000 ansatte.

 

Mad er hovedfokus i alle faser af værdikæden hos Danish Crown, ligesom det er mad, der produceres og sælges til kunder og forbrugere over hele verden. Du bliver en del af en stærk kultur med rødder i den danske andelsbevægelse, og du vil møde en uformel og direkte tone på alle niveauer i organisationen.

 

Danish Crown Beef slagter og videreforarbejder kreaturer på fem anlæg i Danmark og Tyskland. Danish Crown Beef er førende leverandør af oksekødsprodukter til den europæiske detailhandel, foodservice og fødevareindustri.

 

Læs mere på: www.danishcrown.com

Facebook LinkedIn Youtube Instagram