Del dette job

 

01/07/2022

Danish Crown Operations

DNK-Herning

 

Vedligeholder, forsyningen 

Motiveres du af at have stor indflydelse på egne opgaver, og har du lyst til at arbejde med drift og vedligehold af tekniske anlæg? Tiltaler det dig samtidig at blive en del af en international koncern? Så er du måske den forsyningsmand, vi søger til at blive en del af holdet i forsyningsafdelingen på vores slagteri i Herning. 

 

Danish Crown er en organisation i rivende udvikling og klimavejen er Danish Crowns bæredygtighedsprogram. Visionen er, at vi i 2050 kan levere klimaneutralt kød. Du får din daglige gang på Danish Crowns travle slagteri i Herning, der tæller over 600 medarbejdere. Her bliver du en del af forsyningsafdelingen, der er bestående af tre engagerede kollegaer, hvor samarbejde spiller en stor rolle. Du vil få mange tekniske udfordringer og komme til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i teamet, hvor der altid er plads til både alvor og sjov. 
 
Vedligeholdelse af tekniske anlæg
Dit overordnede ansvar bliver primært at drifte og vedligeholde forsyningsanlæg samt forbedring og optimering af anlæggene over hele fabrikken. Hertil vil dine ansvarsområder være; ventilationsanlæg, store fryse- køleanlæg, varme- og kuldeforsyning, dampkedler, vandforsyning samt spildevand og trykluftanlæg. Du vil i jobbet have mulighed for at få stor indflydelse på egne opgaver, og have muligheden for at præge forsyningen i den retning, vi skal i.
 
Dit rul af vagter starter tidligst kl. 6.00-14:20, og senest kl. 08.30-16.30 mandag-fredag. I teamet er vi gode til selv at koordinere vores arbejdstider indenfor tidsrammerne samt til at dække hinanden ind, derfor kan arbejdstiderne være fleksible. Da forsyningsanlægget kører i døgndrift, vil rullet yderligere omfatte en døgnvagt hver 4. uge, mandag - mandag, hvor du skal være tilgængelig via vagttelefonen. Derfor er det en fordel, hvis du er fra lokalområdet (ca. 15-30 km). 

 

Har du flair for det tekniske og en løsningsorienteret tilgang til opgaver?
Vi ser gerne at du er en person, der har hænderne godt skruet på og har en baggrund som smed, automatikmekaniker, køleteknikker, industri-elektriker, landbrugs-maskinmekaniker, eller lignende. Du har erfaring med fejlfinding på maskiner og tekniske anlæg – gerne fra en lignende stilling. Samtidig er det en fordel, men ikke et krav med kølecertifikat E og/eller udvidet kedelpasserbevis. Du vil få en grundig oplæringsperiode, og kommer ikke til at stå på egne ben, før du er klar til det.
 
Om dig som person ser vi gerne, at du har et stort gåpåmod, kan lide at tage ansvar og sætte dit præg på de opgaver, du løser. Samtidig, vil du i takt med, at du tager mere ansvar få en større indflydelse og medbestemmelse over dine opgaver. Du motiveres af at blive udfordret og er ikke bange for at træffe beslutninger. Vi ser gerne, at du er i stand til at vise velvilje, er løsningsorienteret, og ikke bange for at bevæge dig uden for dit fagområde. Herudover forventes det, at du besidder IT-kundskaber på et brugerniveau.
 
Appetit efter mere?
Vi har brug for passionerede kollegaer i alle hjørner af vores forretning, så hvis du synes, at denne stilling lyder som noget for dig så send os din ansøgning snarest muligt. For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Forsyningsmester, Jeppe Lorenzen på tlf. 22307715. 

 

Stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Tiltrædelse snarest muligt. Sidste ansøgningsfrist er fredag d. 28/08
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future
 

Facebook LinkedIn Youtube Instagram