13/08/2025

Danish Crown Industry

DNK-Herning

 

Skæremester 

Vil du stå i spidsen for en vigtig del af produktionen på et af Danmarks største slagterier?

 

Vi søger en dynamisk skæremester til skinke og brystflæsk-afdelingen på Danish Crown slagteriet i Herning. Fabrikken er en moderne fødevarevirksomhed, som hver dag producerer kvalitetskød til både Danmark og resten af verden. I Herning beskæftiger vi 600 dedikerede medarbejdere og slagter ca. 30.000 svin ugentligt.  

 

Jobbet 
Du bliver leder af en afdeling, der beskæftiger ca. 50 medarbejdere, og dine opgaver bliver bl.a.:
•    Ledelse og udvikling af medarbejderne i afdelingen
•    Udbytteopfølgning og løbende optimering
•    Planlægning af det daglige arbejde ved udarbejdelse af bemandings- og produktionsplaner i forbindelse med udbeningsprocessen 
•    Lagerstyring og driftskontrol 
•    Opfølgning på arbejdets kvalitet  
•    Ansvar for at produktionen overholder vores egenkontrolprogram.  

 

Din faglige baggrund 
Erfaring fra fødevareproduktion og et godt branchekendskab er en betingelse. Det er en fordel, hvis du har baggrund indenfor slagterfaget, gerne kombineret med indsigt i arbejdsstudieforhold. Desuden har du IT-kundskaber på godt brugerniveau. 

 

Personlige kompetencer 
Du er kvalitetsbevidst, effektiv, og du har udpræget flair for tal samt god forretningssans. Du har et godt overblik og kan holde hovedet koldt – også når det går stærkt. Der er tale om et meget selvstændigt job, der stiller krav om en synlig, engageret lederstil og gode kommunikationsevner. 

 

Vi tilbyder 
En spændende stilling i en international koncern med ambitiøse målsætninger og stærke ledelsesværdier. Du vil få mulighed for relevant efteruddannelse og personlig videreudvikling. Du ansættes som funktionær. 

 

Du bliver en del af en stærkt team, som løfter i flok, og en kultur med glimt i øjet. På alle niveauer i organisationen vil du møde en uformel og direkte omgangstone. 

 

Appetit på mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager Jesper Lauridsen på tlf. 31 58 78 50

 

Tiltrædelse snarest muligt.

 

Sidste frist for ansøgning er d. 31. august 2025 – vi ansætter når den rette kandidat er fundet.

 

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 25,000 colleagues, all committed to our vision of being net zero in 2050, for better food and a brighter future.