Del dette job

 

10/04/2019

Tulip Food Company

HerningDanmark (DK) 

 

Leder for vedligeholdelsesafdelingen, Herning 

 

Har du drivet og lysten til at lede mennesker, drift og vedligehold samt udvikling af proces- og produktionsudstyr med en vis kompleksitet? Og er du samtidig tillidsvækkende og forandringsparat? Så er du måske den nye leder, vi søger til vedligeholdelsesafdelingen på vores Tulip fabrik i Herning.

 

Som leder for vores vedligeholdelsesafdeling refererer du til den tekniske chef, og du kommer til at stå i spidsen for omkring 11 engagerede og dygtige medarbejdere. Du bliver en del af teknisk afdeling, der varetager drift, vedligehold og udvikling af slagteriets moderne proces- og produktionsudstyr. Vores omgangstone er god med stor respekt for hinandens forskelligheder. Vi hjælper hinanden og sørger altid for godt samarbejde og gode løsninger både i teamet og med andre interne samt eksterne samarbejdspartnere.

 

Jobbet

Dit overordnede ansvar er at sikre og tage ejerskab for, at produktionen kører – naturligvis i samarbejde med engagerede kolleger. Du kommer til at sikre optimal drift af vores produktionsudstyr via forebyggende vedligehold og koordinering i samarbejde med produktionens øvrige ledelse, samt vedligehold af bygninger. Dit fokus bliver at lede og udvikle vedligeholdelsesafdelingen, så vi bliver endnu bedre til at løse udfordringer.

 

Af konkrete opgaver kan blandt andet nævnes:

  • Planlægning og udførelse af vedligeholdelsesarbejdet gennem bemandings-, produktions- og vedligeholdelsesplaner samt diverse administrative opgaver
  • Lede og deltage i optimeringsprojekter på tværs af organisationen samt dokumentere effekten af indsatser og resultater
  • Ledelse, motivation og udvikling af vedligeholdelsespersonalet samt sikring af de nødvendige kompetencer
  • I samarbejde med Tulips centrale kvalitetsafdeling sikre, at opgaveløsninger og -udførelse sker i overensstemmelser med de foreskrevne standarder, og at procedurer lever op til gældende kvalitetskrav, herunder deltage i audits
  • Supportere og coache egne medarbejdere i deres daglige opgaver samt gennemførelse af f.eks. tavlemøder, mindre forbedringsprojekter (A3) og anvendelse af systemer

 

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være fra 6.00-14.30, men varierende arbejdstider kan forekomme. Derefter er det vigtigt, at du er fleksibel på dette område.

 

Din profil

Du har en relevant uddannelse inden for vedligeholdelsesledelse, -processer og -optimering, eksempelvis som Maskinmester, 3-4 års erfaring med drift og vedligehold af produktionsudstyr med en vis kompleksitet. Herudover ser vi gerne, at du har ledererfaring fra fødevarebranchen. Kendskab til og erfaring med lean og projektledelse er en fordel, men ikke et krav. Det er vigtigt, at du har en god forståelse for den samlede forsyningskæde. Herudover har du god IT-forståelse, så du efter oplæring kan sætte dig ind i vores vedligeholdelsessystemer. Du behersker dansk og engelsk.

 

Hos os er ikke to dage ens. Vi tilbyder en travl og afvekslende hverdag, hvor du skal kunne prioritere og fordele opgaverne, koordinere større projekter og holde styr på eksterne håndværkere. Med andre ord er det vigtigt, at du er god til at danne dig et overblik og holde hovedet koldt, når det går stærkt. Samtidig har du evnen til at omstille dig, når vilkår ændrer sig, og du er en god formidler, der formår at kommunikere ændringer ud til alle implicerede parter på en engagerende facon. Det er vigtigt, at du er i stand til at kunne spotte nye tendenser og finde langsigtede løsninger i samarbejde med dit team og din leder. Herudover er du proaktiv, analytisk og god til at se muligheder frem for begrænsninger.

 

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte Senior Manager Engineering, Steen Johansen på +45 2814 5026 for at høre mere om stillingen. 

 

Tiltrædelse snarest muligt og gerne 1. juli.

 

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 5. maj 2019.

 

Tulip er Danmarks ældste brand, og med varemærker som fx Steff Houlberg, GØL, Mou og Den Grønne Slagter er der stor interesse for vores produktioner. Vi er til stede på over 120 markedet i hele verden, og vi prioriterer åbenhed og dialog både internt i virksomheden og med vores omverden.

Facebook LinkedIn Youtube