11/02/2025

DAT-Schaub

DNK-Esbjerg, Estrupvej

 

Kontorassistent med logistikerfaring - 20 timer pr uge - til DAT-Schaub A/S 

 

Er du serviceminded og struktureret? Har du erfaring med logistik og ERP-systemer? Og vil du være en del af en international fødevarevirksomhed med stolte traditioner? Så kan du være vores nye kontorassistent!

 

DAT-Schaub er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1893. I dag er vi en international tarmproducent med kunder over hele verden. Dagligt står vi for behandlingen af grisetarme på Danish Crowns danske slagterier samt på udvalgte slagterier i Tyskland, Sverige, Finland, Polen, Frankrig, USA og Sydamerika. Vi har altid været anerkendt for vores høje kvalitet, og det har vi tænkt os at blive ved med.

 

Et stærkt team med god energi
Du bliver en del af et team på fem dedikerede og humørfyldte kollegaer, hvor samarbejde og fælles løsninger er i fokus. Vi hjælper hinanden og skaber de bedste resultater sammen.

 

Dine primære opgaver
Som kontorassistent vil du have en central rolle i vores logistikfunktion. 

 

Dine opgaver vil bl.a. inkludere:

  • Logistik og booking
  • Kontakt til transportører
  • Fakturahåndtering og overvågning af eksterne lagre
  • Lagerstyring
  • Opfølgning på drift
  • Almindelige administrative opgaver

 

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse med speciale i administration eller lignende. Du har et positivt drive og er vant til at arbejde med ERP-systemer samt Office-pakken. Generel IT-forståelse er en fordel.

 

Derudover er du:

  • Serviceminded og imødekommende
  • Detaljeorienteret og struktureret
  • Vedholdende og ansvarsbevidst
  • Perfektionistisk i dit arbejde
  • Flydende i skriftligt og mundtligt engelsk

 

Lyder det spændende?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Mogens Birch på tlf. +45 2122 2432.

 

Send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt – vi vurderer løbende!

 

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

DAT-Schaub A/S er datterselskab af Danish Crown og en af verdens største tarmproducenter med afsætning af tarmprodukter til hele verden. Vi omsætter for ca. 5 mia. DKK og beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere verden over. Læs mere om DAT-Schaub på www.dat-schaub.dk