03/06/2025
Danish Crown Beef
DNK-Vester Skerninge
Business Controller til Scan-Hide og NordicSpoor
Er du en erfaren business controller med stærke analytiske evner og en passion for at arbejde med økonomistyring og rapportering? Vil du være med til at sikre præcis økonomisk rapportering og udarbejde analyser, der understøtter vores strategiske beslutninger og forretningsudvikling? Så er du måske den nye kollega, vi søger.
Vi søger en erfaren, dygtig og engageret Business Controller til vores finans team hos Scan-Hide og NordicSpoor. Som Business Controller får du en nøglerolle i at styre selskabernes økonomi og sikre opfølgning og analyser, der understøtter vores strategiske beslutninger og forretningsudvikling. Du vil indgå i vores finansteam med to kollegaer ligesom du vil komme til at arbejde tæt sammen med yderligere to kollegaer i vores forretningsudviklingsenhed – alle med reference til CFO. Derudover kommer du til at arbejde på tværs af forskellige afdelinger i selskaberne for at sikre en effektiv økonomistyring og understøtte udviklingen. Vi tilbyder en rolle, hvor du er tæt på beslutningerne og har mulighed for at forme din egen hverdag.
Erfaren business controller med værktøjskasse i orden
Som Business Controller vil du være medansvarlig for drift, rapportering og overvågning af selskabernes økonomi og regnskaber.
Du vil i samarbejde med en kollega være ansvarlig for udarbejdelsen af budgetter og årsrapporter for selskaberne, herunder opstilling af regnskab, udarbejdelse af specifikationer, beregning af skat, ESG-data samt samarbejde og forestå dialog med selskabernes eksterne revisor.
Du vil ligeledes være medansvarlig for den løbende afrapportering af selskabernes økonomi til vores ejere - Danish Crown, hvilket inkluderer diverse afstemninger, udarbejdelse af årssagsforklaringer og opstilling af rapportering. Derudover vil du deltage i udarbejdelsen af kvartalsvise forecast for selskabets økonomi og afrapportering til ledelsen. I den forbindelse vil du være ansvarlig for afstemning af lager og udarbejdelse af lageroverblik.
Det er din opgave løbende at sikre overholdelse af relevante love og reguleringer, herunder skattemæssige krav. Derudover vil du stå for indberetning til offentlige myndigheder og være selskabernes kontakt til vores pengeinstitutter.
Du vil sikre og koordinere selskabernes økonomi i samarbejde med funktioner og niveauer på tværs af organisationen, herunder samarbejde med relevante afdelinger i Danish Crown. Det er derfor vigtigt at du er udadvendt og evner at samarbejde med mange forskellige faggrupper.
Erfaring med controlling, analyse og prognoser
Du vil understøtte udviklingen og optimeringen af selskaberne ved at levere relevante økonomiske og finansielle analyser, herunder analyser af omkostninger, rentabilitet og likviditet.
Du evner samtidig at omsætte analyser og prognoser til beslutningsoplæg og formidle det til organisationen fx via PowerPoint.
Du vil være medansvarlig for at drive eller deltage i initiativer der involverer selskabets økonomi og regnskab, herunder at udarbejde business cases for projekter på tværs af forretningen.
Kvalifikationer:
Vi søger en kandidat med mere end 5 års erfaring fra en lignende rolle, gerne med baggrund fra en produktionsvirksomhed. Erfaring med SAP og avanceret brug af Excel er en fordel. Og det er afgørende at du har konkret erfaring med at drive processen med udarbejdelse af årsrapport og budget.
Den ideelle kandidat er proaktiv, initiativrig og i stand til at identificere og løse problemer. Stærke analytiske evner, opmærksomhed på detaljer og evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams er afgørende.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor du har mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger. Du kommer til at side tæt på hvor beslutningerne træffes og har mulighed for at forme din egen hverdag.
Ansøgning:
Du er velkommmen til at række ud til CFO Mads Lykke Hjortgaard på +45 27 95 75 05 for at høre mere om stillingen og hvad Scan-Hide og NordicSpoor kan tilbyde dig.
Der afholdes løbende samtaler, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 16. juni 2025
Vi ser frem til at høre fra dig.
Scan-Hide er det sidste tilbageværende garveri i Danmark. Virksomheden er en integreret del af værdikæden i Danish Crown, hvor de forarbejder og raffinerer kvæghuder fra dansk, svensk, hollandsk og tysk kødproduktion.
NordicSpoor er et salgsselskab som sælger sporbart nordisk læder til møbel- og modeindustrien. Læderet er unikt idet det er sporbart, nordisk og bionedbrydeligt. Dette gør det muligt at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.