Er du teknisk interesseret og struktureret? Kunne du tænke dig at spille en central rolle i indkøb og lagerstyring i en travl og spændende hverdag? Så er det måske dig, vi mangler på slagteriet i Blans.

Du vil blive en del af vores tekniske afdeling, der har ansvaret for forsyning, proces- og produktionsudstyr, og sikre at alt teknisk udstyr lever op til myndighedernes og kundernes krav. I rollen som Teknisk Disponent / Indkøber vil du være en nøgleperson i koordinering og opfølgning – og bindeled mellem teknisk afdeling, logistik og leverandører.

 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Indkøb af reservedele og teknisk udstyr (herunder El, VVS og værktøj)
  • Opfølgning på leverancer, ordrebekræftelser og reklamationssager
  • Kommunikation med leverandører og kolleger på dansk, tysk og engelsk
  • Lagerstyring og statusopdatering i SAP – herunder oprettelse af varer og MRP-værdier
  • Udføre lagerstatus og sikre optimal lagerstruktur
  • Tæt samarbejde med teknikere og andre afdelinger for at skabe flow og løse opgaver effektivt

 

Hvem er du?

  • Du har en solid teknisk forståelse og gerne erfaring fra industri, fødevareproduktion eller lignende
  • Du er struktureret, effektiv og detaljeorienteret – også når tempoet er højt
  • Du behersker dansk, tysk og engelsk i skrift og tale
  • IT-fortrolig – helst med erfaring i ERP-systemer som SAP, men dette er ikke et krav
  • Du er udadvendt, serviceminded og trives med frihed under ansvar

 

Vi tilbyder

  • En afvekslende hverdag med frihed og ansvar i et stærkt team på 3 indkøbsmedarbejdere
  • Faglig og personlig udvikling gennem sparring med teknikere, automationseksperter og stabsfunktioner
  • Et uformelt og samarbejdsorienteret miljø med fokus på trivsel og dialog
  • Mulighed for fleksibel arbejdstid og tiltrædelse snarest muligt

 

 

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig – så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Assistant Manager – Kim A Braasch på Mobil: 24 83 95 88

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

 

Om Danish Crown

Vi er ejet af danske landmænd og leverer fødevarer af høj kvalitet til kunder og forbrugere over hele verden. Med over 26 000 kolleger står vi sammen om at reducere vores CO₂-aftryk og blive klimaneutrale i 2050 – for bedre mad og en lysere fremtid.