12/01/2026

Danish Crown Industry

DNK-Blans

 

TPM-koordinator / Teknisk assistent 

Vil du spille en central rolle i at optimere og dokumentere vedligeholdelsen af vores produktions- og procesudstyr? Så kan denne stilling være en spændende mulighed for dig. Til teknisk afdeling hos Danish Crown i Blans søger vi en engageret TPM-koordinator / teknisk assistent, som kan understøtte vores Lean-rejse og sikre struktur, overblik og fremdrift i vedligeholds- og optimeringsprojekter.

 

Dine opgaver

Som TPM-koordinator bliver du del af vores Maintenance Excellence-program og får en vigtig rolle i at implementere best practices på tværs af fabrikken. Du bliver en central kollega i tekniske afdeling og får desuden et tæt samarbejde med mestre og nøglepersoner i produktionen.

 

Dine primære opgaver inkluderer:

 

  • Udbygge og dokumentere anlægsstrukturen med kritikalitet og styklister
  • Etablere, vedligeholde og følge op på vedligeholdsplaner og tekniske standarder
  • Koordinere TPM-indsatser og sikre opfølgning på KPI’er via tavlemøder
  • Dokumentere og definere løbende forbedringer
  • Analysere omkostningsdata på proces- og produktionsudstyr
  • Implementere best practices fra andre Danish Crown-fabrikker

 

Din profil

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en lignende rolle, fx som teknisk assistent, vedligeholdelsestekniker eller produktionsteknolog. Din uddannelse er ikke afgørende, men teknisk interesse og forståelse er afgørende.

 

For at du på bedste vis kan løse de opgaver, der ligger i stillingen, ser vi gerne, at du har:

 

  • Gode IT-kompetencer, særligt i Office-pakken, herunder Excel
  • Kendskab til SAP PM/MM - en fordel, men ingen betingelse
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner både mundtligt og skriftligt på dansk og gerne engelsk. Tysk er en fordel, men ingen betingelse
  • Evnen til at arbejde struktureret, analytisk og skabe overblik
  • En proaktiv tilgang og selvstarter-mentalitet – du motiveres af at drive processer og skabe resultater

 

For at du vil trives og få succes i stillingen, ser vi dig som en person, der er:

 

  • Udadvendt og samarbejdsvillig
  • Nysgerrig på teknisk optimering og vedligehold
  • Vedholdende og løsningsorienteret

 

Om os

Du bliver en del af teknisk support team med 6 kolleger i vores tekniske afdeling med i alt 70 medarbejdere, som arbejder med forsyning, proces- og produktionsudstyr samt administration. Afdelingen sikrer, at alt teknisk procesudstyr og bygninger lever op til myndighedernes og vores kunders krav.

 

Hos Danish Crown i Blans er omgangstonen uformel, og vi lægger vægt på respektfuld kommunikation og godt samarbejde. Vi arbejder målrettet på at optimere det forebyggende vedligehold og implementere best practices på tværs af fabrikkerne.

 

Vi er ejet af danske landmænd, og vi sætter en ære i at levere fødevarer af høj kvalitet til kunder og forbrugere over hele verden.

 

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Assistant Manager Teknik: Kim A. Braasch på mobil: 24 83 95 88.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.