04/08/2025
DNK-Blans
Mester/Arbejdsleder til udbening, daghold
Kan du holde styr på dagens drift – og samtidig have øje for, hvor vi skal være på længere sigt?
Hos Danish Crown i Blans handler ledelse ikke kun om at få produktionen til at køre – det handler om at få mennesker til at lykkes, om at skabe udvikling og om at forme fremtidens fødevareindustri.
Lige nu søger vi en mester til udbeningen på dagholdet – en, der kan få både mennesker og maskiner til at spille sammen i hverdagen, og som samtidig har mod på at drive forandringer og forbedringer, der rækker langt ud over dagens produktion. Du er med til at sikre, at vi ikke bare leverer varen i dag – men også er den foretrukne arbejdsplads for vores dygtige medarbejdere i morgen.
Velkommen til Blans – hvor tradition møder teknologi
Vi er en moderne fødevarevirksomhed med ca. 1.100 medarbejdere, der hver dag producerer kvalitetskød til både Danmark og resten af verden. Her er tempoet højt, teknologien avanceret – og kollegerne dedikerede. Du bliver en del af et stærkt lederteam, hvor vi hjælper hinanden, spiller hinanden gode og aldrig peger fingre – vi lærer og løfter sammen.
“Udbeningen er en afdeling med mange forskellige kulturelle baggrunde og et stærkt sammenhold. Her er gensidig respekt mellem medarbejdere og ledere, faglig stolthed og stort fokus på sikkerhed. Vi skaber resultater gennem kvalitet, performance og tæt samarbejde – og vi ved, at det hele starter med mennesker, der trives.”
— Kim Minke, afdelingsleder
Din rolle – og hvorfor den er vigtig
Som mester får du ansvaret for områderne kam og forender i udbeningen. Du leder et team af 90 dygtige medarbejdere og sikrer, at produktionen kører effektivt, sikkert og med høj kvalitet. Du er både driftsmand og menneskekender – og du trives med at få tingene til at ske.
Dine opgaver i korte træk:
• Daglig ledelse, motivation og trivselssamtaler
• Planlægning og optimering af produktionen
• Kvalitetssikring og fødevaresikkerhed
• Løn, akkorder og andre administrative opgaver
• Rekruttering af nye medarbejdere
• Arbejdsmiljø og sikkerhed – herunder årsagsanalyser, fiskebensdiagrammer og 5x hvorfor
• Håndtering af reklamationer og løbende forbedringer
• Deltagelse i SIM-møder og opfølgning på KPI’er
• Tæt samarbejde med egenkontrol og fødevarestyrelsen
• Ansvar for centralsliberiet
Du skal ikke være som alle de andre – du skal være dig selv. Men vi ser gerne, at du leder ud fra principper som klar kommunikation, respekt og udvikling. Herudover ser vi gerne, at
• Du har erfaring med ledelse i produktion – gerne fra fødevarebranchen
• Du er struktureret, rolig og bevarer overblikket, også når det går stærkt
• Du er nysgerrig, tør udfordre status quo og udvikler både mennesker og processer
• Du navigerer sikkert i IT-systemer – kendskab til SAP og Safety-net er et plus
• Du taler og skriver dansk og kan begå dig på engelsk og tysk.
Her former vi fremtiden sammen…
Hos Danish Crown i Blans bliver du en del af noget større – ikke bare en produktion, men et fællesskab. Vi tror på, at stærke resultater skabes af mennesker, der trives, udvikler sig og ved, at deres indsats gør en forskel. Derfor bygger vi vores medarbejderoplevelse på tre grundsten: udvikling, respekt og forståelsen af ens bidrag til helheden.
”I dette job får du en leder, der altid har din ryg. En, der følger op og tror på, at vi bliver klogere sammen. Du får frihed under ansvar, mulighed for at præge din hverdag – og en arbejdsplads, hvor vi både har høje ambitioner og et stærkt fællesskab.”
— Kim Minke, afdelingsleder
Arbejdstider og vilkår
Stillingen er på daghold, hvor arbejdstiden primært ligger i tidsrummet kl. 06.00-14.50.
Appetit på mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Minke, på tlf. +45 2938 3159.
Tiltrædelse snarest muligt.
Sidste frist for ansøgning er d. 31. august 2025, men vi vil gerne opfordrer sig til at sende din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende og ansætter, når rette kandidat er fundet.
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 25,000 colleagues, all committed to our vision of being net zero in 2050, for better food and a brighter future.