Indlæser...
Del dette job

 

15/06/2021

ESS-FOOD

DK-Aalborg

 

Shippingkoordinator til international handelsvirksomhed 

Som shippingkoordinator på vores kontor i Aalborg, vil du indgå i vores shipping team, som primært betjener oversøiske markeder. Sammen er jeres opgave at en yde den bedste service til kunder, leverandører og kollegaer.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være koordinering af søtransport - herunder koordinering og planlægning af containerlastninger i hele verden, kontakt til kunder og leverandører, håndtering og udfærdigelse af dokumenter og meget mere.   

 

Din profil

Vi forstiller os, at du har erfaring i shipping til oversøiske markeder, og at du har stort kendskab til transport af fødevarer i reefer containere. Derudover ser vi også gerne, at du:

 

-    Er operationel stærk og altid yder et højt serviceniveau internt og eksternt 
-    Arbejder systematisk og har sans for detaljer
-    Værdsætter et stærkt team-samarbejde
-    Du har en positiv og fleksibel tilgang til opgaveløsningen
-    Til enhver tid har det fulde overblik og er struktureret i tilrettelæggelsen af dit arbejde
-    Har gode kommunikative færdigheder på både dansk og engelsk
-    Kan begå dig i et internationalt miljø, med fokus på samarbejde med mange stakeholders 
-    Er omstillingsparat, fleksibel og befinder dig godt i et travlt arbejdsmiljø

 

Hvem er du?

Som person er du en teamplayer der er ansvarsbevidst, fleksibel, selvmotiverende, og trives med frihed under ansvar i et internationalt miljø. Du arbejder altid for at sikre et højt serviceniveau overfor kunder, leverandører og internt i ESS-FOOD. En person med et godt humør og en god portion humor vil helt sikkert trives i vores organisation. 

 

Så har du lyst til en spændende og travl hverdag, en masse gode kolleger og et meget selvstændigt og udfordrende job i et uformelt og dynamisk miljø – så er jobbet lige noget for dig.

 

Hvad vi kan tilbyde

Vi tilbyder en fast stilling, med løn efter kvalifikationer, samt en spændende og travl hverdag, en masse gode kolleger og et meget selvstændigt og udfordrende job.

 

Frokostordning, personale- og sportsforening, fitness tilbud, forsikringer herunder en fordelagtig sundhedsforsikring og pensionsordning er blandt de mange personalegoder, som du også vil få tilbudt. 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleader Mette Glerup Kristensen på tlf.: 29 49 90 97.

 

Ansøg gerne hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.


ESS-FOOD A/S er et dansk handelsselskab i fødevarebranchen med speciale inden for handel med fersk og frosset svinekød, fjerkræ og oksekød. Vi er omkring 150 medarbejdere, som dækker markeder i hele verden. Vi har blandt andet kontorer i Aalborg, Aarhus, Barcelona, Buenos Aires, Dubai, Ho Chi Minh City, Hong Kong, Istanbul, København, Manila, Mumbai, New Jersey, Sao Paolo, Shanghai, Skopje, Taipei, Tallin og Warszawa. ESS-FOOD har en årlig omsætning på ca. 4,5 mia. kr., og er et selskab i Danish Crown koncernen.

 

For mere information: www.ess-food.com
 

LinkedIn