
13/01/2026
Danish Crown Beef
DNK-Aalborg, Svanningevej
Produktionsassistent, Skærestue og Pakkeri
Trives du i en aktiv rolle i produktionen? Er du god til at planlægge og bevare overblikket, så er du måske den engagerede og strukturerede produktionsassistent, vi søger til vores kreaturslagteri Aalborg.
Frihed, ansvar og gode udviklingsmuligheder
Du bliver en del af vores Danish Crown Beefs kreaturslagteri i Aalborg, hvor vi i alt er 125 medarbejdere. Du bliver del af en spændende fabrik i en stor virksomhed, hvor arbejdet foregår under ordnede forhold og i en god tone med plads til både alvor og sjov.
Som Produktionsassistent får du en væsentlig rolle i at bistå Team Leader (mester) i drift og udvikling af Skærestuen og Pakkeriet på Danish Crown Beefs kreaturslagteri i Aalborg. Du får en central rolle, hvor dine input og ideer vil være med til at præge organisationen.
Du refererer til Team Leader, Skærestue og Pakkeri, men vil have et tæt samarbejde med fabrikkens og Danish Crown Beefs øvrige afdelinger, herunder Quality & Food Safety, EHS, Continuous Improvement (CI), teknisk afdeling, etc.
Dine primære opgaver vil være:
- Bistå Team Leader med personaleledelse.
- Planlægning og afvikling af produktionen samt opfølgning på relevant KPI’er.
- Arbejde aktivt med produktionsoptimering, årsagsanalyser og løbende forbedringer.
Derudover kan der være deltagelse i forskellige arbejdsgrupper og projekter.
Din profil:
Vi forestiller os, at du har ledererfaring, gerne fra fødevarebranchen. Du må gerne være uddannet slagter. Du skal tale og skrive dansk flydende samt engelsk på minimum D-niveau. Dine IT-kundskaber må gerne være gode – især med Office-pakken. Det er en fordel, hvis du har erfaring med LEAN/CI samt HACCP og SSOP.
Appetit efter mere?
Du er velkommen til at kontakte Team Leader, Skærestue og Pakkeri, Dennis Pedersen, på +45 2325 4313, som gladeligt vil svare på spørgsmål angående stillingen og fortælle meget mere om hvad Danish Crown Beef kan tilbyde dig.
Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt.
Send din ansøgning snarest, da vi vurderer ansøgningerne løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig!
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to better food and a brighter future.