
10/09/2026
QEHS & Sustainability
DNK-Aabenraa, DNK-Esbjerg, Mukkerten
Senior Specialist, FS&Q, Aabenraa & Esbjerg
Brænder du for fødevaresikkerhed, kvalitet og kontinuerlige forbedringer? Motiveres du af at omsætte høje standarder til praksis og skabe resultater tæt på produktionen? Så har du nu muligheden for at blive vores nye Senior Specialist, Site FS&Q med ansvar for vores produktionssites i Aabenraa og Esbjerg.
Som Senior Specialist får du det faglige ansvar for fødevaresikkerhed og kvalitetsledelse på de to sites. Du bliver den lokale FS&Q-ekspert og en central sparringspartner for fabriksledelserne, hvor du bidrager til både den daglige drift og den langsigtede udvikling af kvalitetsområdet.
Du bliver samtidig en del af et stærkt FS&Q-team i Syddanmark, hvor faglig sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Gør en forskel for kvaliteten hver dag
Du får ansvaret for at udvikle, vedligeholde og forankre kvalitetsledelsessystemerne på fabrikkerne i Aabenraa og Esbjerg. Du sikrer, at fabrikkerne lever op til gældende krav inden for egenkontrol, HACCP, IFS-certificering og kundekrav, samtidig med at du driver arbejdet med kvalitetsforbedringer og en stærk kvalitetskultur.
Rollen kræver en synlig tilstedeværelse på begge sites og giver dig en selvstændig og varieret hverdag tæt på produktionen, hvor du opbygger stærke relationer og bidrager til en ensartet tilgang til kvalitet og fødevaresikkerhed gennem bl.a. at:
- Sikre og udvikle fabrikkernes kvalitetsledelsessystemer, HACCP-programmer og egenkontrol
- Drive arbejdet med fødevaresikkerhed, kvalitet og compliance i tæt samarbejde med fabriksledelserne
- Planlægge og gennemføre interne audits samt understøtte eksterne audits
- Håndtere afvigelser, reklamationer og Root Cause Analyser samt sikre effektive korrigerende handlinger
- Følge op på analyser, verifikationer og kvalitetsdata og omsætte indsigter til forbedringstiltag
- Være den lokale FS&Q-sparringspartner for ledelse, produktion og øvrige interessenter
- Bidrage aktivt til at udvikle og forankre en stærk kvalitets- og fødevaresikkerhedskultur på begge sites
- Understøtte implementering af nye krav, standarder og forbedringsinitiativer
Hvem er du?
Der er mange veje til rollen, men vi forestiller os, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse inden for fødevarevidenskab, fødevareteknologi, kemi, procesteknologi eller lignende
- Har erfaring med kvalitetsledelse og fødevaresikkerhed fra fødevareindustrien
- Har solid erfaring med HACCP og GFSI-standarder såsom IFS eller BRCGS
- Har erfaring med audits, afvigelseshåndtering og kontinuerlige forbedringer
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk
- Har erfaring med MS Office og gerne SAP
Som person er du analytisk, struktureret og kvalitetsbevidst. Du skaber resultater gennem stærke relationer og konstruktivt samarbejde på tværs af organisationen og formår at omsætte krav og standarder til praktiske løsninger i en travl produktionshverdag.
Du lykkes særligt godt i rollen, hvis du
- Trives med en synlig rolle tæt på produktionen og skaber stærke relationer på tværs af organisationen
- Arbejder struktureret og databaseret og omsætter krav til praktiske løsninger
- Formår at skabe engagement omkring kvalitet og fødevaresikkerhed og udfordrer konstruktivt, når det er nødvendigt
Derfor skal du vælge Danish Crown
Hos Danish Crown bliver du en del af en international fødevarevirksomhed, hvor kvalitet og fødevaresikkerhed er afgørende for vores succes. Du får stor indflydelse på udviklingen af kvalitetsarbejdet på to vigtige produktionssites og bliver en del af et stærkt fagligt miljø med mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder
- Et selvstændigt specialistansvar med stor indflydelse
- En nøgleposition tæt på forretningen og produktionen
- Tæt samarbejde med ledelsen på to betydningsfulde produktionssites
- Mulighed for at præge udviklingen af kvalitets- og fødevaresikkerhedsarbejdet
- Et stærkt fagligt netværk og kompetente kolleger
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Appetit på mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gunhild Brynning, Manager FS&Q, på +45 50 54 44 03.
Lyder det som en stilling for dig? Så send dit CV og et par linjer om din motivation hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger løbende og indkalder til samtaler i takt med, at vi finder de rette kandidater.
Vi glæder os til at høre fra dig.